Gjeddesdal 1927 – 2001

Johanne Nymann

I dag fremstår Gjeddesdals hovedbygning i nederlandsk renæssance. Den blev genopbygget i 1918 efter en brand nytårsnat året før. Efter brand af godset nytårsnat 1916-17 skulle godset genopføres på grunden, og efter genopførelsen overtog Martin og Johanne Nymann Gjeddesdal i 1927.

Martin Nymann

Godset blev moderniseret og nye bygninger tilføjet og i 1956 overlod Martin Nymann godset til sin søn Steen Nymann. Steen Nymann (født 1920) omlagde og moderniserede godsets drift og hele dyreholdet blev udskiftet til fordel for korn og frøproduktion. Nye ladebygninger blev opført, og tidligere stalde blev renoveret til udlejnings- ejendomme hvor mindre erhvervsvirksomheder nu har til huse.

Steen og Grethe Nymann

Steen Nymann, som også har været meget politisk aktiv igennem hele sit liv, sad bl.a. i Greve Byråd samt i Folketinget for Fremskridtspartiet. Sammen med sin hustru Grethe Nymann, har ægteparret 4 børn, som alle idag driver landbrug og selvstændige virksomheder. Steen Nymann var indtil sin død i september 2015 fortsat aktiv med bl.a. landbrugsdrift og ejendomsudlejning.