GJEDDESDALJAGTEN
Snepper, agerhøns og råvildt er blot nogle af dyrene i Gjeddedals skove
Områdets dyreliv udgøres af traditionelle danske vildtarter såsom fasaner, duer, snepper, agerhøns, gæs og ænder samt harer, ræve og råvildt. I godsets skove, i de anlagte remisser og habitater, har vi volierer, hvorfra der udsættes fasaner. Vi driver en bæredygtig jagt, som sikrer en sund og naturlig vildtbestand, hvor vi selv aftager det nedlagte vildt. Råvildtbestanden er i vækst, hvorfor vi har genindført jagten på råvildt i sæsonerne.
I perioder vil der ske justering, efter indhentet tilladelse, på skadevoldende vildt som fx duer, krager og gæs. I perioder vil der desuden opsættes skræmmemekanismer, som sammen med den regulerende jagt, skal minimere de skadevoldende vildts effekt på afgrøderne.



GJEDDESDALJAGTEN
Er der ugler i mosen og har du spørgsmål, så kontakt os
Gjeddesdaljagten
Der drives jagter på godsets jorder, men der udlejes ikke jagtarealer. Alle jagter afholdes under hensyntagen til jagtlovens anvisninger og retningslinjer og ledes af rutinerede skytter, apporterende hunde og jagtledere. Alt nedlagt vildt bliver anvendt og anskudt vildt eftersøgt til det er fundet.
Jagten på Gjeddesdal er privat
Der drives jagter på godsets arealer, men der udlejes ikke jagtarealer. Alle jagter afholdes under hensyntagen til jagtlovens anvisninger og retningslinjer og ledes af rutinerede skytter, apporterende hunde og jagtledere.
Jagtkalender 2025
Årets jagter er 26.10 samt 16. 11 og 1 mellem jul og nytår. Dato følger.
Bukkejagt fra 16. maj -15. juli / Reguleringsjagt skadevoldende vildt, september
Affald
Al henkastning af affald i skoven og på arealerne heromkring er ulovligt og anmeldes til politiet.