Praktik og nyttige links

Gjeddesdal Gods

Trafikale forhold

Der er gennemkørsel til/fra Gjeddesdal Gods til Barfredshøj Herregård, men alene ærindekørsel er tilladt mellem de to ejendomme. Ligeledes er kun ærindekørsel til virksomheder og beboere på henholdsvis Gjeddesdal Gods samt Barfredshøj Herregård tilladt – alt uvedkommende kørsel og færdsel er forbudt. Maksimal hastighed på vores arealer er 25 km/t. Der skal vises hensyn over for ejendommens private beboere og erhvervslejere. Arealerne omkring bygningerne og gennemkørselsvejene er også arbejdsområder for ejendommenes personale, og der skal tages hensyn hertil af hensyn til vores medarbejderes sikkerhed. Tillige er området beboet og besøgt at bløde trafikanter (børn, fodgængere, hundeluftere, ryttere, cyklister m.v.), hvilket forudsætter, at der køres forsigtigt og hensynsfuldt, uanset hvor man befinder sig på ejendommenes arealer. Imødekommes dette ikke bliver man bortvist fra ejendommen eller meldt til politiet.

Når skaden er sket

Oplever du skader eller defekter i dit lejemål, kan du kontakte os via e-mail til post@gjeddesdal.dk. Eventuelle skader efter vejrlig skal oplyses straks konstateret, så udlejer kan medvirke til at forhindre en yderligere beskadigelse af det lejede og hidkalde fx håndværker til udbedring af skade. Ring akut til Helena Nymann 20 14 81 21 el. Søren Nymann 20 28 41 21.

Hjertestarter

Vi har opsat en hjertestarter på Gjeddesdal. Den er centralt placeret ved Vejeboden – i Erhvervsgården og er naturligvis opsat udvendigt, så den altid er tilgængelig. Vi håber, at den vil rede liv, hvis uheldet er ude. Del meget gerne informationen med dem, du kender, som bor i nærheden og for hvem det kan være relevant. Kør gerne forbi, så ved du præcis, hvor den hænger. Hjertestarteren er registreret på hjertestarter.dk, så andre i nabolaget kan finde frem til den.