Om Gjeddesdal

Gjeddesdal Gods

GJEDDESDAL GODS

Gjeddesdal Gods er ikke kun vores levevej, men det sted, vi kalder hjem som det har været det i umindelige tider

Helena og Søren Nymann driver udlejningsvirksomhed fra Gjeddesdal Gods og Barfredshøj Herregård.

“Kortfilm” om Gjeddesdal Gods

Hobbyvideograf Jesper Rex har dronefilmet Gjeddesdal en smuk majdag i 2018 og sat musik til. Her er det Carl Nielsens ikoniske “Tågen letter”.  

Se kortfilmen om Gjeddesdal Gods

Praktik og nyttige links

Vi har samlet informationer af relevans for vores erhvervs- og/eller privatlejere, som vi mener kan være til hjælp i hverdagen.

Trafikale forhold

kun ærindekørsel til virksomheder og beboere på Gjeddesdal Gods samt Barfredshøj Herregård er tilladt.

Når skaden er sket

Oplever du skader eller defekter i dit lejemål, kan du kontakte os via e-mail til post@gjeddesdal.dk.

Hjertestarter på Gjeddesdal

Vi har opsat en hjertestarter på Gjeddesdal. Den er centralt placeret ved Vejeboden – udvendigt.

Oplysningsskema

Klik på overskriften for at downloade oplysningsskema, som skal udfyldes i forbindelse med private lejemål.

Besøg Markedspladsen

Sommetider sælger vi ud af diverse materialer. Du kan altid se, hvad vi har aktuelt ved at besøge Markedspladsen.

Historie

Få indblik i fortællingen om Gjeddesdal og Barfredshøj, og fornem historiens vingesus.

Lidt om os

Helena og Søren Nymann driver udlejningsvirksomhed fra Gjeddesdal Gods, hvor de også bor sammen med deres to børn, Katherina og Erik.

Vision

Det er vores vision med Gjeddesdal at videreføre den tradition godsets historie lægger navn til. I alle tiltag, aktiviteter og forretningsområder, er kriterierne “produktivitetrentabilitetkvalitet” altid det, vi arbejder ud fra og som vi forventer, bliver resultatet af vores indsats. Og vi stiller krav til os selv, vores samarbejdspartnere, leverandører og medarbejdere, som matcher vores vision.

For at sikre, at Gjeddesdals kulturelle og historiske præg bevares, udvikles ejendommene og fremstår vedligeholdt, ligesom arealerne omkring dem er velholdte. Herregårdsterrænet med marker, remisser, skove, parker og alleer passes og dyrkes, så de dels imødekommer de historiske særpræg, dels tager hensyn til og støtter dyrevildt og imødekommer miljømæssige lovkrav.

Kulturforståelse

Det er vores målsætning at sikre, at Gjeddesdal og Barfredshøj altid fremstår som veldrevne ejendomme hvor drift, udvikling og professionalisme er i højsædet.

Dette i respekt for ejendommenes historie, det miljø og den natur, som omgiver dem samt de traditioner, der – kulturelt og historisk – er bundet til herregårdsejendommene i Danmark.

Gjeddesdal Gods og Barfredshøj Herregård er kulturelle og historiske mindesmærker, der trækker tråde til en svunden tid, men som i dag indgår i en moderne udlejnings-virksomhed.

NEJ TIL RING 5 SYD

Vi er engageret i bevægelsen mod RING 5 SYD.

Viden og teknologi

Frem til og med udgangen af 2018 drev familien Nymann selv landbrugsjorden, som i dag er forpagtet ud. Det har betydet løbende implementering af den seneste teknologi og viden i landbrugsdriften med fokus på landbrugsfaglige kompetencer, miljøhensyn samt optimering og investering i driftsanlæg, teknologi og maskinkapacitet.

I dag er det primære fokus på at kunne imødekomme vores lejeres ønsker og krav, så vi sikrer deres fortsatte ønske om at være lejere på Gjeddesdal og Barfredshøj. 

I 2015 tilkøbtes ejendommen Pasmergården i Udby ved Lundby i Vordingborg Kommune. Ejendommen drives med planteavl og jordene er p.t. bortforpagtet. Det samme gælder ejendommens stuehus og driftsbygninger.

Om familien Nymann

Søren Nymann er uddannet landmand fra Næsgaard Landbrugsskole 1985, og har drevet landbrugs-ejendomme i Danmark, arbejdet i England og været selvstændig landmand, siden 1988.

Søren Nymann er medlem af GreveSolrødErhverv, Vestlollands Tolvmandsforening, Roskilde og Omegns Tolvmandsforening, samt Landboforeningen Gefion, Greve Natur- og Miljøråd samt Greve Lokalhistoriske Forening. Når tiden tillader det går Søren på jagt eller fisker.

Helena Nymann er uddannet akademiøkonom fra Niels Brocks Handelsakademi og har siden arbejdet for L’Oréal, LVMH Group og Bruun Rasmussen Kunstauktioner. I alle stillinger med speciale indenfor salg- og marketing samt ledelse og personaleuddannelse.

Helena Nymann er bestyrelsesformand i erhvervsforeningen GreveSolrødErhverv (2018) og medlem af Københavns Rotary Klub, og var frem til 2014 desuden medlem af Medlemsudvalget under Danmarks Jægerforbund Hovedbestyrelse.

Når tiden tillader det går Helena på jagt, rider eller passer familiens dyr.

Logodesign

Gjeddesdals logo er designet i samarbejde med Minna Bøgh-Andersen og kreativ zone.

Webdesign og content

Hjemmesiden er udviklet i samarbejde med Anett Kristensen og orilingo kommunikation.

Profilbilleder

Profilbillederne er leveret af Michael Dyrberg, michael dyrberg fotografi.

Portrætbilleder

Portrætbillederne er leveret af fotograf Christina Hauschildt.